Flere ram er nødvendige

Jeg har været på ferie - en dejlig ferie - den bestod godt nok for en stor dels vedkommende i at gøre rent og rydde op i en lejlighed i sydfrankrig - men der var dejlig lunt, maden var god, middelhavet kunne der bades i og den lokale vin var stærkt vanedannende.
Men, når man så kommer hjem bliver man brat konfronteret med sine fejl og mangler. Jeg er nu nået et punkt, hvor det i stigende grad giver mig problemer at huske endnu flere passwords. Jeg har passwords og koder på 4 cifre, 5 cifre, 6 cifre og 8 cifre, jeg har nogen jeg selv har valgt og andre jeg er blevet tildelt. Nogen gange går der måneder imellem jeg får set, hvad jeg har fået i løn, da jeg synes det er lidt pinligt at jeg nu er på min 4 adgangskode til e-boks.
Sådan gik det også med adgangskoden til min blog, men det kunne da løses, det tog bare lidt tid.
Nu tror jeg nok at jeg er på omgangshøjde igen, men jeg må indrømme at min fantasi var gået i stå da jeg skulle vælge nogle nyheder til RSS, så det endte med at blive nogen feeds fra New York Times.
Jeg synes også jeg får så mange nyheder i forvejen - der var han igen den sure gamle mand - skal man vænne sig til ham?? Eller yde ham ædel modstand ??
Votre Serviteur
Carsten

Tilpas til siden - det betyder altså at billedet bliver tilpasset til bredden af feltet - det bliver ikke trykket, men strakt.

Tirsdag d. 2.10
En flad løve - hvorfor bliver den løve ved med at være flad - kan jeg kun vise billeder af flyvende tallerkener eller pandekager eller hvad er det lige jeg ikke har fået fat i.
Er der symbolik i det - er den lavet af sort stof eller sort energi eller har nogen siddet på den?
Ja allerede nu kan jeg høre de "glade" og "venlige" kommentarer fra mine kolleger.
Vi har hørt om en flad ti'er, men en flad løve!!

Alle anfang ist ....

Punkt 1 - er det ikke et isenkramfirma, vrøvl det hedder ting nr. 1 - das Ding an sich -

jeg skal på ferie fra på fredag - så det vil allerede nu lykkes mig at være bag efter - er det lystbetonet - dumt - eller bare som det plejer at være.



Nå spøg til side og hofter fat - det her er ganske grænseoverskridende for mig - jeg har nemlig aldrig og jeg mener aldrig - ja måske bortset fra den jeg skulle skrive til Skt. Josephsøstrene i Ringsted i 3 klasse - da jeg havde fået fri fra skole i 3 måneder for at rejse med til Rom - skrevet dagbog.